Hvilke overvejelser kan vi med fordel gøre os om raketaktiviteter i Danmark?

Raketaktiviteter skal reguleres ligesom andre aktiviteter, der indebærer risici. Yderligere skal fordelen stå mål med udgifterne. Det er derfor naturligt, at vi i Danmark stiller os selv to grundlæggende spørgsmål:

Er risikoen ved at tillade flyvninger med godkendte raketter i fx. Nordsøen større end risikoen ved at Danmark sender innovation, viden og uddannelse ud af landet?

Er omkostningerne ved administrere en godkendelses- og kontrolfunktion dyrere for Danmark end at sende raketaktiviteter og medfølgende jobs og eksportmuligheder ud af landet?

Vi mener, at det både er sikrere og økonomisk hensigtsmæssigt for Danmark at deltage i udviklingen. Uddybende spørgsmål og svar kan læses nedenfor.

Er der steder i dansk område, hvor man forsvarligt kan opsende raketter?

Raketopsendelser bør foretages med en vis afstand til mennesker, så eventuelle fejl ikke fører til risiko for alvorlige ulykker. Det er derfor relevant at undersøge hvorledes eksisterende raketopsendelse-faciliteter i udlandet er placeret i forhold til beboelse.
  • Andøya Space Centers launch site til små raketter i Norge ligger omkring 5 km fra Andenes by med ca. 2500 indbyggere
  • Kennedy Space Center i USA ligger cirka 21 km fra Titusville med 46.000 indbyggere
  • Esrange Space Center i Sverige ligger 35 km fra Kiruna, der har 22.000 indbyggere
  • SpaceX Orbital Launchpad i Boca Chica i Texas i USA ligger 35 km fra Brownsville med 186.000 indbyggere og 40 km fra Matamoros med 260.000 indbyggere på den anden side af grænsen i Mexico
Til sammenligning er der fra danske EuroSpaceport’s planlagte opsendelsessted i Nordsøen mere end 100 km til nærmest almindelige beboelse på den jyske vestkyst. Derudover er der mere end 50 km til den nærmeste olieboreplatform. Der er således længere fra det planlagte opsendelsessted i Nordsøen til nogen form for permanent ophold for mennesker end der er fra nogle af ovennævnte opsendelsessteder.

 
 
 

Er det risikabelt at opsende raketter?

At flyve med tunge objekter som fx. fly og raketter med høj hastighed er naturligvis potentielt farligt. Alligevel undlader vi ikke at flyve i Danmark, fordi vi ved, at risikoen for ulykker er lav. Det er den, fordi vi tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

På samme måde vil risikoen ved raketaktiviteter i Danmark kunne kontrolleres og reguleres til et niveau, hvor risikoen for alvorlige ulykker er lige så lav som andre aktiviteter.

Danmark vil med godkendelsesmodel på linie med fx. den svenske, norske, britiske, portugisiske eller amerikanske kunne kontrollere og godkende raketaktiviteter på samme måde som luftfartsmyndighederne kontrollerer og godkender aktiviteter i luftrummet.


 
 
 

Er det dyrt for Danmark at godkende raketaktiviteter?

At godkende raketaktiviteter kræver både offentlig administration af godkendelsesprocessen og særlige kompetencer på sammen måde som det kendes fra andre potentielt farlige aktiviteter som luftfart.

Den formelle godkendelseprocedure kunne håndteres af en eksisterende styrelse som fx. trafikstyrelsen eller sikkerhedsstyrelsen, der i forvejen håndterer risici ved forskellige aktiviteter i Danmark. Styrelsen kunne på konsulentvilkår trække på specifikke kompetencer vedrørende raketaktiviteter på danske universiteter eller hos organisationer i udlandet; herunder European Space Agency.

Hvis Danmark har en godkendelsesmodel, hvor ansøger betaler for behandlingen af ansøgningen, vil den danske stat og dermed de danske skatteydere ikke skulle betale for godkendelserne.